Du kan sagtens bruge saltede pistacienødder som bare lige skal "pilles" ud af skallen først og derefter grofthakkes.
Tilberedning
Skær stilken af fignerne, og pil forsigtigt skrællen af med fingrene eller en lille kniv. Halvér fignerne på langs, og hak pistacienødderne groft.
6 friske figner
Læg de halve figner med skærefladen opad på et fad. Du kan trykke dem ganske let flade med bagsiden af en ske eller et glas, så de bliver helt flade og sammenhængende.
Fordel rucola ovenpå fignerne. Smuldr feta over, og drys med de grofthakkede pistacienødder.
30 g rucola, 60 g feta, 2 spsk pistacienødder
Dryp til sidst med god olivenolie og balsamicoglace, og drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.