Holdbarhed – Dippen holder sig 1–2 dage i køleskabet dækket til med husholdningsfilm. Bemærk at salsaen kan afgive lidt væske, så den er bedst at nyde på dagen den laves!
Tilberedning
Tomatsalsa
Skær tomaterne i små tern og kom dem i en si over vasken. Drys med lidt groft salt – det trækker noget af væsken ud af tomaterne, så salsaen ikke bliver for flydende. Lad dem stå i ca. 10 minutter mens du forbereder de andre elementer.
4 tomater, ¼ tsk groft salt
Hak rødløget og koriander fint. Pres hvidløget. Kom de afdryppede tomater i en skål sammen med rødløg, hvidløg, olie, koriander, limesaft og spidskommen. Smag til med salt og peber og bland det godt rundt.
Kom halvdelen af tomatsalsaen i en anden skål og blend den kortvarigt med en stavblender – kun et par sekunder, så den stadig er lidt grov og ikke helt glat. Hæld den blendede salsa tilbage i skålen med resten og bland rundt. Det giver en dejlig variation i konsistensen.
Pikant cream cheese
Pres hvidløget og bland det med pikantost og creme fraiche i en skål. Smag til med salt og peber og fordel blandingen i et jævnt lag i bunden af et serveringsfad.