Disse glas er perfekte at forberede dagen før. Lav dem helt færdige uden kirsebærsovs, og stil dem i køleskabet. Kom kirsebærsovsen på lige inden servering.
Opbevar glassene med plastfilm eller låg i køleskabet. De holder sig fint i 2 dage.
Tilberedning
Kiksebund
Kom kiksene i en frysepose og knus dem til fine krummer – brug en kagerulle eller bagsiden af en ske.
200 g digestive kiks
Smelt smørret og bland det med kiksene.
100 g smør
Find 6 dessertglas eller syltetøjsglas og fordel kikseblandingen ligeligt i bunden. Tryk den godt ned med bagsiden af en ske, så den sidder fast.
Fyld
Rør risengrød, flormelis, vaniljesukker og flødeost sammen.
400 g kold risengrød, 1 spsk. vaniljesukker, 100 g flormelis, 100 g flødeost naturel
Pisk fløden til blødt skum og vend det forsigtigt i massen – rør så lidt som muligt, så skummet ikke falder sammen.
2 dl fløde
Fordel fyldet i de 6 glas – brug en sprøjtepose hvis du vil have et pænt resultat – og stil dem i køleskabet til de skal serveres. De kan sagtens stå natten over.
Fordel kirsebærsovs over fyldet i hvert glas lige inden servering.