Bygottoen holder sig i køleskabet i en lufttæt beholder i op til 3 dage. Varm den op i en gryde med lidt vand eller bouillon så den bliver cremet igen.
Tomaterne kan bages dagen i forvejen og opbevares i køleskabet.
Tilberedning
Bagte tomater
Tænd ovnen på 225 grader almindelig ovn.
Skær tomaterne i halve og kom dem på en bageplade med bagepapir.
400 g cherrytomater
Rør olivenolie og balsamicoeddike sammen og pensel tomaterne. Drys med salt, friskkværnet peber og tørret chili.
Bag i ovnen i ca. 35 minutter, til tomaterne er møre og let karamelliserede i kanten.
Bygotto
Hak løg og hvidløg fint. Varm smørret op i en stor gryde ved middel varme og steg dem i ca. 5 minutter, til løgene er bløde og let gyldne.
25 g smør, 1 løg, 2 hvidløg
Tilsæt perlebyg og steg dem under omrøring i ca. 2 minutter, til de er let ristede.
250 g perlebyg
Tilsæt halvdelen af grøntsagsbouillonen (3-4 dl) samt citronsaften fra den halve citron og lad det simre under låg i 20-25 minutter. Rør jævnligt og tilsæt resten af grøntsagsbouillonen efterhånden som det koger ind. Bygottoen skal være kogt ind men stadig have lidt bid. Ønsker du den mere mør, tilsæt da lidt mere vand.
8 dl grøntsagsbouillon, ½ citron
Tilsæt hytteost og rør det godt ind i retten. Lad det varme godt igennem i ca. 5 minutter, til retten er cremet og jævn.
250 g hytteost
Steg champignonerne på en stor pande med lidt olie ved høj varme i ca. 5 minutter, til de er gyldne og har smidt væden. Kom dem i retten.
150 g champignon
Hak persillen og hasselnødderne fint. Afslut med at tilsætte persillen og top med edamamebønner, bagte tomater og hasselnødder.
1 persille, 2 dl edemamebønner, 50 g ristede hasselnødder, ½ tsk. salt, 400 g cherrytomater