Butterdejstræet er bedst friskbagt og sprødt samme dag.
Tilberedning
Rist pinjekernerne på en tør pande ved middelhøj varme i ca. 2–3 minutter, til de er let gyldne – hold øje med dem, da de hurtigt branker. Lad dem køle af.
50 g pinjekerner
Rul den ene plade butterdej ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel pesto i et jævnt lag på hele pladen.
2 plader butterdej , 3-4 spsk pesto
Placer den anden pladen ovenpå og tryk dem let sammen.
Skær dejen ud i en stor trekantsform, så den ligner et juletræ – behold en lille stump i bunden som stamme. Skær derefter vandrette snit ind fra begge sider, ca. 2 cm brede, så du får lange "grene" på begge sider af midterlinjen. Sno hver gren forsigtigt et par gange rundt om sig selv, så de ligner spiraler.
Pensl træet med sammenpisket æggeblomme og drys med pinjekerner.
1 æggeblomme
Bag i ovnen ved 180 grader varmluft (eller 200 grader alm. ovn) i 25 minutter eller til den er gyldenbrun og sprød.
Nyd butterdejsgrenene lune og friskbagte – de smager bedst samme dag. Dyp dem evt. i lidt ekstra pesto ved siden af.