Servering: Tærten er bedst nylavet mens butterdejen stadig er sprød. Cremen kan sagtens røres sammen dagen i forvejen og opbevares i køleskabet.
Holdbarhed: Rester kan opbevares i køleskabet i op til 1 dag, men butterdejen bliver blød af cremen.
Frysning: Denne tærte egner sig ikke til frysning.
Tilberedning
Tænd ovnen på 200°C (alm. ovn).
Rul butterdejen ud på en bageplade med bagepapir.
1 plade butterdej
Pensl hele fladen med sammenpisket æg.
1 æg
Rids en kant ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt (ikke helt igennem). Drys kanten med sesamfrø og chili. Se også fremgangsmåde i videoen herunder.
2 spsk. sesamfrø, 1 tsk. tørret chili
Brug en gaffel til at prikke huller i midten af dejen – undgå kanterne. Det gør at midten ikke hæver for meget i ovnen.
Bag i ca. 15 min. til butterdejen er gylden og hævet ved kanterne.
Tryk midten let ned med bagsiden af en ske.
Riv skallen af citronen og rør flødeost, creme fraiche, dild og citronskal sammen. Smag til med salt og peber.
200 g neutral flødeost, 1 håndfuld frisk dild, ½ økologisk citron, 2 spsk. creme fraiche 18%
Fordel cremen på butterdejen og top med tynde skiver af laks, kapers og rødløg skåret i tynde skiver eller finthakket. Afslut med lidt ekstra citronskal.