Nudler: Udon nudler fungerer godt, men vil du have det helt autentisk, kan du bruge ramen nudler – de fleste større supermarkeder og asiatiske butikker fører dem. Kød: Flankesteak er velegnet, men tykstegsbøf eller entrecote virker også fint. Skær altid på tværs af kødfibrene for mørt kød. Styrke: Chilien kan øges eller mindskes efter smag – start forsigtigt, smag til undervejs. Opbevaring: Suppen kan holde sig 2-3 dage i køleskab. Opbevar nudler og suppe adskilt, så nudlerne ikke suger al væsken til sig.
Tilberedning
Kog din oksebouillon op i en stor gryde, og tilsæt fintrevet ingefær, presset hvidløg, finthakket chili, sojasauce, fiskesauce, østerssauce, sesamolie, misopasta og limesaft. Skru ned til middel varme og lad suppen simre under låg i ca. 10 min. – suppen skal boble let, ikke koge.
Rens og snit peberfrugt, gulerod, champignon, sukkerærter, forårsløg og broccoli. Kom det i suppen og lad dem simre med i 5-10 min. – grøntsagerne skal stadig have lidt bid og ikke være udkogte.
1 peberfrugt, 1 gulerod, 70 g champignon, 100 g sukkerærter, 3 stængler forårsløg, 1 håndfuld broccoli
Imens koger du nudlerne efter anvisningen på pakken, og hælder dem derefter ned i gryden.
200 g udon nudler
Steg kødet på en varm pande med lidt olie i ca. 2-3 min. pr. side, til det er brunet og har en smule rosa kerne. Lad det hvile et par minutter på et skærebræt, og skær det derefter i tynde skiver på tværs af kødfibrene.
150-200 g flankesteak
Kog ægget i kogende vand i ca. 7 min. – blommen skal være let flydende i midten. Afkøl det kort under koldt vand, pil det og skær det i halve.
2 æg
Find to dybe tallerkener frem og placer et halvt æg i hver skål sammen med kødet. Overhæld med den varme suppe og top med frisk koriander og sesamfrø.