Brug bananer, der er godt modne – gerne med brune pletter på skrællen. De modne bananer er ikke kun sødere, men de er også nemmere at mose ud, hvilket giver en mere ensartet dej og en bedre konsistens i de færdige pandekager. Så står du med et par bananer der er ved at se kedelige ud, så smid dem ikke ud men brug dem i bananpandekager!
Lad dejen hvile i et par minutter, efter den er rørt sammen. Det giver havregrynene tid til at suge lidt af væsken til sig.
Husk ikke at overpiske cremen. Pisk kun til cremen netop har sat sig og har en cremet konsistens.. Jeg sørger også for, at både mascarponen og fløden er kolde, da det giver en bedre konsistens og gør det lettere at piske cremen op.
Husk at lade pandekagerne køle af, inden du komme mascarponecremen på, så den ikke smelter og glider af.
Tilberedning
Kom alle ingredienser til dejen i en blender og blend til en samlet masse.
Vend forsigtigt blåbær i dejen efterfølgende så de ikke går i stykker og farver hele dejen.
Bag ca. 15 bananpandekager på en pande ved middel varme i smør eller lidt olie.
Mascarponecreme
Kom alle ingredienserne i en skål.
Pisk sammen til du netop har en samlet creme. Pas på med at piske for meget!
Nyd cremen ovenpå dine pandekager og pynt evt. med grofthakkede pistacienødder eller mandler.