Grøden holder sig fint i køleskabet i op til 3 dage i en lufttæt beholder. Varm den op i mikroovnen eller ovnen inden servering.
Du kan sagtens blande grøden aftenen før og opbevare den i køleskabet natten over – hæld den i fadet og bag den næste morgen.
Grøden kan fryses i portioner. Optø i køleskabet natten over og varm op i mikroovnen.
Tilberedning
Grød
Tænd ovnen på 180° (alm. ovn/over-undervarme).
Mos bananerne og kom dem i en skål. Slå æggene i, tilsæt mælken og rør grundigt rundt. Tilsæt havregryn, kanel, vaniljepulver, kardemomme, bagepulver, salt og ingefær og rør det hele godt sammen.
2 bananer, 130 g havregryn, 2 æg, 1½ dl mælk, ½ tsk. stødt kanel, ½ tsk. vaniljepulver, 1 tsk. stødt ingefær, ½ tsk. kardemomme, ½ tsk. bagepulver, 1 knivspids groft salt
Vend forsigtigt blåbærerne i – så holder de formen og farver ikke hele grøden.
50 g blåbær
Smør et ovnfast fad (ca. 20×20 cm eller tilsvarende) med lidt smør eller olie – eller læg et stykke bagepapir i bunden. Hæld grøden i.
1 tsk. olie
Lav nøddetoppingen ved at blande solsikkekerner, hampefrø, græskarkerner, chiafrø og sirup/honning i en skål. Fordel det jævnt over grøden.
Bag i ovnen i 30–40 minutter, alt efter hvor "grødet" du ønsker den. Jeg kan godt lide, at den er lidt fast, så jeg gav den 40 minutter. Bagetiden afhænger af hvilken form du bruger – jo dybere form, jo længere tid.