Pres hvidløg og riv ingefær og kom det i en skål sammen med soya, fiskesauce, limesaft og ristede sesamfrø. Bland det godt sammen.
Soyamandler
Kom soya og mandler på en pande og varm den op imens du rører rundt. Svits indtil soyaen er væk. Lad dem køle af, og hak dem så groft.
Tuntatar
Skær tunen ud i små tern på ca. 1x1 cm. Skær også avocado og mango ud i små tern og dryp med citronsaft.
Placér en anretningsring på den tallerken du ønsker at servere på, og start med at fordele mango og avocado i bunden. Tryk det let sammen og fordel dernæst tunen ovenpå og tryk igen let. Løft forsigtigt ringen og pynt nu.
Hæld en skefuld marinade over din tuntatar og top med grofthakkede soyamandler, frisk koriander og sesamfrø.