Skær stokken af svampene, og placer hattene med bunden nedad på en bageplade med bagepapir. Læg stokkene til side og bag hattene i ovnen i ca. 20 minutter og vend dem halvvejs. Dette gøres for, at noget af væsken trækkes ud af svampene (der er specielt meget væske i hattene, og ikke i stokkene).
Lad dem nu køle lidt af og brug så to gafler til at rive svampene fra hinanden, så det bliver til 'pulled portobello'.
Varm en pande op med olivenolie og sautér løg og hvidløg. Tilsæt så dine pulled svampe samt de finthakkede stokke og lad dem stege med i lidt tid så de kan afgive lidt mere væske.
Tilsæt så krydderier og lad det stege nogle minutter, hvorefter du tilsætter barbecuesauce.
Lad det simre i 5-10 minutter. Rør undervejs og smag til med salt og peber.
Lynsyltede rødløg
Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en frysepose. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i posen og gnid det hele godt sammen. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Rød spidskålsslaw
Hak rødløg og rødkål helt fint eller kom det i en minihakker. Bland mayonnaise, creme fraiche, eddike, sennep og honning og rør det sammen med rødkål og rødløg. Smag til med salt og peber.
Sammensætning
Kom salat i buden af din burger efterfulgt af rød spidskålsslaw, pulled portobelle, agurk, lynsyltede rødløg og koriander.