Smelt smørret i en gryde og sauter hvidløg og ingefær heri.
Tilsæt grødris og hønsebouillon og lav et kort opkog. Skru ned for varmen og lad risene simre i ca. 25-30 minutter. Hold øje og rør i det i ny og næ så det ikke brænder på. Hvis du ønsker konsistensen endnu mere "grødet", så tilsæt et par dl mere vand og lad det simre lidt mere.
Kylling
Skær kyllingen i mindre stykker og varm en pande op med sesamolie (eller normal olie) og brun kyllingen af sammen med ingefær, chili og hvidløg.
Tilsæt soyasauce og fiskesauce og lad det blive stegt igennem. Det er meningen, at der skal være en del væde ved kyllingen, så du kan bruge det som en slags "sauce" over risen.
Da soya giver en masse salt, behøver du ikke salte kyllingen (efter min mening). Men, smag den til, og se hvad du synes!
Sammensætning
Anret risen i skåle sammen med kylling, forårsløg, koriander, mynte og peanuts. Afslut med at overhælde retten med det resterende væde fra kyllingen og limesaft.