Hak løg, pres hvidløg og riv gulerødder groft. Hak den optøede spinat groft.
1 løg, 2 fed hvidløg, 3 gulerødder, 500 g helbladet spinat fra frost
Kom olie i en gryde og svits karry, koriander, spidskommen, oregano, paprika, chili, salt, peber af i et minut så det dufter dejligt. Bruger du en fajita krydderimix, brug da samme fremgangsmåde.
Tilsæt lidt mere olie og svits løg og hvidløg til løgene er bløde.
Tilsæt ketchup, hakkede tomater, tomatpure og fløde og lad det simre i 5 minutter inden du tilsætter revet gulerod. Lad saucen simre under låg i 15 minutter. Smag til med salt og peber.
Tilsæt majs og bønner og lad dem blive varmet igennem i 5 minutter.
1 dåse majs, 1 dåse sorte bønner
Kylling
Skær kylling i strimler. Varm en pande op med olie og tilsæt karry og kylling. Steg kødet i 5 minutter.
400-500 g kylling, 2 tsk. karry
Lasagne
Find et ildfast fad og kom et lag sauce i bundet af fadet. Tilføj derefter klumper af spinat samt kylling. Læg plader ovenpå og fortsæt med samme rækkefølge til du ikke har med fyld. Afslut med at drysse cheddarost.
ca. 12 lasagneplader, 100 g cheddarost
Bag i ovnen ved 180 grader alm. ovn i ca. 30-35 minutter eller til pladerne er bløde. Sæt evt. ovnen på grillfunktion de sidste 5 minutter.