Smørret skal være blødt og stuetempereret så tag det ud i god tid! Det skal ikke smeltes.
Jeg bruger saltet smør. Bruger du blandingsprodukter kan det godt være, at dejen opfører sig anderledes.
Sørg for ikke at røre dejen for meget - den skal lige samles! Ellers flyder den ud.
Er det for svært at trykke dejen ud gennem sprøjteposen med stjernetyl (det kræver lidt kræfter), så lad dejen stå på køkkenbordet i 10-15 minutter, så den bliver lidt blødere.
Opbevar småkagerne i en tætlukket beholder.
Du kan opbevare dejen i køleskabet i ca. 3 dage eller du kan fryse den ned.
Du kan sagtens fryse dine færdigbagte småkager ned og tage en portion op, når du lige får en sød tand.
Tilberedning
Flæk vaniljestængerne på langs og skrab vaniljekornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad og det bliver til vaniljesukker. Sæt vaniljesukkeret til side og gem de tomme vaniljestænger til senere.
Kom mandlerne på en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 160° i ca. 10-12 minutter. OBS! Mandlerne skal ikke smuttes.
Kom derefter mandlerne og de tomme vaniljestænger i en minihakker og blend til fint mandelmel.
Kom vaniljesukker, hvedemel, mandelmel, sukker, blødt smør og æg i en skål og ælt det sammen til en ensartet dej. Pas på du ikke rører for meget - dejen skal kun lige samles ellers risikerer du, at dejen flyder ud. Bruger du røremaskine, så brug K-spaden.
TIP! Du kan variere konsistensen på dejen ved at tilsætte mere æg (blødere konsistens) eller mere mel (hårdere konsistens). Dejen skal sprøjtes ud gennem en kraftig sprøjtepose.
Kom dejen i en tyk stofsprøjtepose med et stort stjernetyl. Det dur ikke med en plastikpose, da den vil springe.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Brug et lille glas med en diameter på ca. 5 cm og tegn så omridset af koppen. Der kan ca. være 20 cirkler pr. bageplade (se billeder i indlægget). Vend papiret om, så det er med bagsiden nedad (ellers kommer stegerne på brunkagerne når de bager).
Pres dejen ud gennem stjernetyllet i kranse. Sørg for at du bruger indersiden af cirklerne som skabelon - ellers bliver de for store.
TIP! Det kræver lidt kræfter at presse dejen ud. Du skal trykke hårdt, og spænde posen godt op med dej nede mod tyllet, inden du presser dejen ud. Hvis dejen for hård, så lad den ligge lidt på køkkenbordet og prøv igen efter 10-15 minutter. Er det ikke nok, så smid den i mikroovnen i 5-10 sekunder. Du kan også tilsætte mere æg til dejen for at blødgøre den.
Placer kransene på bagepladen med ca. 3-4 cm mellemrum, så de ikke vokser sammen.
Bag vaniljekransene i ovnen ved 180° varmluft i ca. 8-10 minutter, eller til de har fine gyldne kanter. Hold øje med dine kager, da alle ovne er forskellige!
Lad vaniljekransene køle af på en rist og opbevar dem i en tætlukket beholder.