Du kan gemme dejen i køleskabet i 1-2 uger, hvis du vil bage dem lidt ad gangen. Rul dejen ind i bagepapir, så holder de sig fint! Du kan også fryse dejen ned i ca. 2 måneder.
De færdigbagte småkager kan sagtens fryses ned, så du kan tage en portion op lidt hen ad vejen.
Jeg kan godt lide at smutte mandlerne, da je synes det giver de bedste resultat. Dette behøves dog ikke.
Potaske bruges som hævemiddel og er med til at give eksta sprødhed til kagerne. Det kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Har du ikke potaske ved hånden, så kan du også bage dine brun kager uden postaske. I stedet kan du bruge 1 tsk. natron som hævemiddel.
Jeg bruger appelsinskal fra Dr. Oetker, som er en blanding af kandiseret og hakket appelsinskal. Det giver en intens smag af appelsin til brunkagerne, som jeg elsker! Alternativt kan du bruge fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin.
I denne opskrift laver jeg brunkagerne firkantede. Er du mere til den runde form, kan du rulle dejen til pølser og pakke dem ind i bagepapir. Stil dem på køl til dagen efter og skær dem så i tynde skiver.
Tilberedning
Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-5 minutter og hæld så vandet fra. Overhæld med nyt kogende vand og lad dem stå et par minutter mere.
Smut mandler mellem fingrene, så skallen ryger af. Ryger skralder ikke af nemt, så lad dem stå lidt mere i det varme vand. Hak mandlerne groft.
Blend appelsinskal til det er helt fint i en minihakker.
Kom smør, sukker og sirup i en gryde og lad det smelte ved jævn varme under omrøring.
Opløs potasken i 1 spsk. vand og hæld det derefter i gryden med sukkermassen. Hæld sukkermassen i en stor skål.
Bland kanel, ingefær, nellike, allehånde, kardemomme, finthakket appelsinskal, grofthakkede mandler og hvedemel sammen i en ren skål.
Hæld de tørre ingredienser i skålen til sukkermassen og ælt dejen sammen, til du har en ensartet dej. Bruger du en røremaskine, brug da K-spaden.
Tryk dejen ned i en en firkantet beholder beklædt med bagepapir på ca. 20 x 20 cm. Sæt dejen på frys i ca. 2 timer eller stil den i køleskabet til næste dag.
Tag dejen ud og skær den i 4 baner (se billeder i indlægget). Skær derefter hver bane i tynde skiver.
Hvis dejen bliver for blød og svær at skære, så sæt den i fryseren igen i 10 minutter, og fortsæt så derefter.
Placer brunkagerne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen ved 180° varmluft i ca. 7-8 minutter. Hold øje med kagerne, da alle ovne er forskellige!
Lad dem afkøle på en rist inden du kommer dem i en tætlukket dåse.