Du kan bruge al slags tørret pasta såsom skruer, spaghetti, pastarør osv. Dog skal du helst holde dig til tørret pasta, da frisk pasta har en meget kortere tilberedningstid.
Husk at røre rundt ofte undervejs, når du laver dine one pot pasta, så det ikke brænder på i bunde.
Du kan sagtens undlade kylling, hvis du ønsker en vegetarisk udgave.
Start med at klargøre alle ingredienser. Skær kylling i strimler. Hak løg fint og pres hvidløget. Riv gulrod og hak champignon groft. Skyl spinaten.
Start med at svitse kyllingen af i et par minutter i en stor gryde med olie. Kyllingen skal blot svitses af - den skal ikke færdigtilberedes. Kom kyllingen op i en skål.
Tilsæt lidt mere olie til gryden og sauter løg og hvidløg i et par minutter.
Tilsæt også gulerod, champignon, spinat, basilikum, hakkede tomater, tomatpure, madlavningsfløde, grøntsagsboullion, citronsaft og pasta.
Krydder med salt, peber, tørret chili og afslut med at hælde 2 spsk. olivenolie over retten.
Lad retten koge op kortvarigt, og lad den derefter stå og simre i 10-15 minutter, til pastaen er klar. Sørg for at få rørt godt rundt undervejs, så det ikke brænder på.
5 minutter inden retten er færdig tilføjes den stegte kylling.
Server straks og anret med frisk basilikum og friskreven parmesan.