Sød kondenseret mælk kan du få i de fleste supermarkeder. Jeg købte min i Rema 1000.
Opbevar din karamel sauce i en tæt beholder eller glas med låg i køleskabet. Karmalen saucen kan holde sig i 3-4 uger på køl.
Du kan nyde den cremede karamel på din morgengrød, på et lunt stykke brød eller i kager.
Tilberedning
Fjern etiketten fra dåsen.
Kom 1 dåse kondenseret mælk i en gryde og dæk den med vand.
Tænd for komfuret og lad det koge op kort. Skru derefter ned for varmen og lad det småsimre under låg.
Lad det simre i 3 timer! Hold øje med, at dåsen hele tiden er dækket med vand. Fordamper noget af vandet, så tilføj mere vand hen ad vejen. Den langsomme kogeprocess gør, at du får en dyb, brun karamel.
Lad dåsen køle af i en lille time. Sæt den evt. i køleskabet - så går det lidt hurtigere.
Åben dåsen, og du vil nu have en creme og lækker karamel sauce!