Kom kanelkiks i en minihakker eller frysepose og knus dem helt fint.
Smelt smøret og bland det med kiksene.
Fordel i bunden af 4 glas og pres let kiksen ned i glasset.
Kom flødeost, flormelis, vaniljesukker, citronsaft og citronskal i en skål og rør det let sammen.
Pisk fløde til skum og vend forsigtigt flødeskum i osteblandingen. Fordel cremen i de 4 glas - enten med en ske eller en frysepose hvor du klipper hul i det ene hjørne.
Skær jordbær i små skiver og hak chokolade groft og pynt dine cheesecakes.
Nyd enten de lækre kager med det samme, eller vent med at pynte dem og sæt dem på køl indtil de skal serveres.