Skær kødet i tynde skiver og kom det i en bøtte med presset hvidløg, olie, spidskommen, salt og peber.
500 g okseinderlår, 2 fed hvidløg, 1 tsk. spidskommen, 1 tsk. cayennepeber, Salt, Friskkværnet peber, ½ dl olivenolie
Lad det trække i en time, gerne mere.
Steg på panden til kødet bliver gyldent.
Orange hummus
Skræl kartoffel og gulerod og skær dem i tern. Kom dem i et ildfast fad.
130 g sød kartoffel, 2 gulerødder
Skær citronen i skiver og pres saften i fadet. Læg også skiverne i fadet.
½ økologisk citron
Hak chili fint og kom det i fadet sammen med hele pillede hvidløg og mandler.
50 g mandler, ½ frisk chili, 5 fed hvidløg
Hæld olivenolie i fadet og få det hele blandet godt rundt. Krydder med salt og peber.
½ dl olivenolie, Friskkværnet peber, Salt
Bag i ovnen i 40 minutter ved 200 grader varmluft.
Pil citronskiverne fra og kom det hele i en foodprocesser eller minihakker sammen med kikærter, sambal oelek og vand. Blend til du får en cremet masse, og tilsæt evt. en smule mere olie og/eller vand undervejs til du får den rette konsistens.
½ dåse kikærter, ½ dl koldt vand, 1 tsk. samal oelek
Ønsker du din hummus stærkere og med mere smag, tilsæt da et friskpresset hvidløg (det afhænger af hvor stærke dine hvidløg er). Smag til med salt og peber.
Rød spidskålssalat
Snit rødkål fint og riv gulrod.
½ rød spidskål, 3 gulerødder
Kom det i en skål med finthakket rødløg.
1 rødløg
Anretning
Anret dine lune fladbrød med hummus, spidskålsalat og dit krydrede kød. Top med frisk persille.