Salaten er bedst frisklavet. Har du rester, så opbevar dressing, kylling og salat adskilt i køleskabet og saml den igen inden servering. Holder ca. 1–2 dage.
Dressingen kan laves dagen i forvejen og opbevares i en lille beholder i køleskabet. Rør den godt igennem inden brug.
Skyl nudlerne i koldt vand efter kogning, så de ikke klistrer sammen. Rør lidt ekstra vand i peanutdressingen, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
Tilberedning
Salat
Kog nudlerne efter anvisning på pakken, og hæld dem derefter i et dørslag eller i en si og skyl dem under koldt vand, så de køler hurtigere af og ikke klæber sammen.
200 g nudler
Skær gulerødder og agurk i tynde skiver eller strimler og kom det i en stor skål sammen med edamamebønner, bønnespirer, salat og nudler.
2 gulerødder, 1 agurk, 150 g bønnespirer, 100 g edamamebønner, 80 g blandet salat
Kylling
Pres hvidløget og rør det godt sammen med honning og sojasauce i en lille skål – det er marinaden til kyllingen.
1 fed hvidløg, 3 spsk sojasauce, 2 spsk honning
Varm olien op på en stor pande ved mellemhøj varme og steg kyllingen i ca. 4 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt. Halvvejs gennem stegningen hælder du marinaden over kyllingen. Lad kyllingen hvile et par minutter og skær den derefter i strimler.
450 g kyllingefilet, 1 spsk olivenolie
Peanutsauce
Skræl ingefæren og riv den fint. Pres hvidløget og bland det sammen med peanutbutter, sojasauce, vand, olie, saften fra den halve citron og den revede ingefær – rør godt til dressingen er jævn og cremet. Tilsæt mere vand, hvis du ønsker dressingen mere flydende.
1 fed hvidløg, ½ citron, 2 spsk peanutbutter, 1 spsk sojasauce, 1 spsk ingefær, ½ dl vand, 2 spsk olivenolie
Anretning
Hak peanutsene groft, og anret kyllingen i skålen sammen med frisk koriander, peanuts og dressing. Server straks.