Holdbarhed: Opbevar rester i en tætsluttende beholder i køleskabet i op til 3 dage. Varm linsegryden grundigt igennem før servering.
Tilberedning
Skyl linserne grundigt og lad dem dryppe af.
500 g grønne linser
Pres tofuen fri for overskydende væske og skær den i mundrette tern. Skær peberfrugt, squash og broccoli i mindre stykker.
200 g tofu, 2 peberfruger, ½ squash, ½ broccoli
Varm lidt olie op på en stor, dyb pande eller i en gryde. Steg tofuen ved mellemhøj varme, til den har fået en gylden overflade. Tag den af panden og stil den til side.
1 spsk olivenolie
Hak løg, hvidløg og chili fint. Riv ingefæren. Kom lidt ekstra olie på panden, og steg det hele ved mellemhøj varme i et par minutter, til løgene er bløde.
1 løg, 2 cm frisk ingefær, 3 fed hvidløg, ½ frisk chili
Tilsæt spidskommen, paprika og karry, og lad krydderierne stege med i ca. {timer:0.5 min}30 sekunder{/timer}, til de begynder at dufte.
2 tsk spidskommen, 2 tsk paprika, 2 tsk karry
Tilsæt peberfrugt, squash og broccoli, og steg grøntsagerne ved mellemhøj varme i 3-4 min., til de er let møre, men stadig har bid.
Tilsæt kokosmælk, tomatsauce og de grønne linser. Rør det hele godt sammen, og lad linsegryden småsimre under låg i 10-15 min.. Rør undervejs.
2 dl kokosmælk, 3 dl tomatsauce
Vend den stegte tofu i gryden de sidste par minutter, så den bliver gennemvarm uden at miste for meget af sin stegte overflade.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
1 tsk salt, friskkværnet peber
Server linsegryden med frisk koriander, naanbrød og en klat creme fraiche. Server eventuelt ris til.