Kom kanelkiks i en minihakker eller frysepose og knus dem helt fint.
150 g kanelkiks
Smelt smøret og bland det med kiksene.
50 g smør
Fordel kikseblandingen i bunden af 4 glas, og pres den let ned i glassene.
Riv skallen fint af citronen, og pres saften. Kom flødeost, flormelis, vaniljesukker, citronsaft og citronskal i en skål, og rør det let sammen.
200 g neutral flødeost, 4 spsk flormelis, 2 tsk vaniljesukker, ½ økologisk citron
Pisk fløden til stift skum, og vend flødeskummet forsigtigt i osteblandingen. Fordel cremen i de 4 glas – enten med en ske eller en frysepose, hvor du klipper hul i det ene hjørne.
2 dl fløde
Skær jordbær i små skiver og hak chokolade groft og pynt dine cheesecakes.
friske jordbær, mørk chokolade
Nyd enten de lækre kager med det samme, eller vent med at pynte dem og sæt dem på køl indtil de skal serveres.