Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den.
Dejen kan sagtens fryses ned.
Tilberedning
Tærtedej
Tænd ovnen på 175° varmluft.
Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
220 g hvedemel, 80 g grahamsmel, 1 dl sesamfrø, 1 tsk salt
Smuldr det kolde smør i skålen, og saml dejen med koldt vand. Brug hænderne til at ælte dejen sammen til en rund kugle. Lad være med at ælte dejen for meget.
150 g smør, 1 dl vand
Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 15 min.
Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen med åbningen nedad på dejen. Skær dejen til med en kniv. Skær ca. 2 cm uden om formen, så der er nok dej til kanterne. Hold hænderne på midten, og vend forsigtigt tærteformen med dejen om. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår, at dejen hæver under bagningen. Forbag dejen i ovnen i ca. 10 min..
Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!
Æggemasse
Pisk æg og hytteost sammen i en skål.
5 æg, 200 g hytteost
Krydr med salt og peber.
friskkværnet peber, ¼ tsk salt
Tærtefyld
Skær broccoli i små buketter og kom i den forbagte tærtebund sammen med skinketern.
300 g broccoli, 100 g skinketern
Overhæld med din æggemasse og drys med mozzarellaost.
50 g mozzarella
Bag tærten i ovnen i ca. 30 min., til tærten er fast, og osten er gylden og sprød.