friske bær og frugt(fx blåbær, jordbær, hindbær, kiwi)
mandler
Nutella eller chokladesauce
flormelis(til drys)
Kokkens noter
Du kan godt udskifte kærnemælk med almindelig mælk.
Opbevar vaflerne i en tætlukket pose. De kan holde sig i 1-2 dage på køkkenbordet. Lun dem i ovnen eller i brødristeren, hvis ikke de skal nydes med det samme.
Du kan sagtens fryse vaflerne ned.
Tilberedning
Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål.
Kom sukker og vaniljesukker i skålen til æggeblommer og pisk til en luftig æggesnaps.
Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Riv skallen af citronen. Tilføj kærnemælk, det smeltede smør, citronskal og salt til skålen med æggesnaps og pisk det sammen. Jeg er vild med smagen af citron, så jeg bruger skallen fra en hel citron.
Tilføj også hvedemel og bagepulver og rør det i dejen.
Pisk hviderne luftige og vend dem forsigtigt i dejen uden at slå luften ud af dem.
Varm dit vaffeljern eller paninijern op, og smør det med lidt smør. Bag vaflerne, til de er sprøde og gyldne.
Hak mandlerne groft. Fordel Nutella eller chokladesauce på vaflerne, og top med friske bær og frugt, mandler og et drys flormelis.