Du kan godt udskifte kærnemælk med almindelig mælk.
Opbevar vaflerne i en tætlukket pose. De kan holde sig i 1-2 dage på køkkenbordet. Lun dem i ovnen eller i brødristeren, hvis ikke de skal nydes med det samme.
Du kan sagtens fryse vaflerne ned.
Tilberedning
Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål.
2 æg
Kom sukker og vaniljesukker i skålen til æggeblommer og pisk til en luftig æggesnaps.
2 spsk sukker, 1 tsk vaniljesukker
Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Riv skallen af citronen. Tilføj kærnemælk, smør, citronskal og salt til skålen med æggesnaps og pisk sammen. Jeg er vild med smagen af citron, og derfor bruger jeg skallen fra en hel citron.
2½ dl kærnemælk, ½-1 økologisk citron, 150 g smør, ½ tsk salt
Tilføj også hvedemel og bagepulver og rør det i dejen.
250 g hvedemel, 1½ tsk bagepulver
Pisk hviderne luftige og vend dem forsigtigt i dejen uden at slå luften ud af dem. Jeg bruger en dejskraber til at vende rundt.
Varm vaffeljernet op, og kom lidt smør på. Bag vaflerne, til de er sprøde og gyldne.
1 spsk smør
Nyd vaflerne lune med fx. is, flødeskum, friske bær, chokoladesauce.