Go Back

Avocadocreme og sesam-svitsede rodfrugter på ristet rugbrød

Forb. tid20 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid25 min
Antal: 2 personer

Ingredienser

Avocadocreme

  • 1 moden avocado
  • 1 tsk. limesaft
  • ½ spsk. soltørrede tomater
  • ½ tsk. chiliflager
  • ½ spsk. olivenolie
  • 2 spsk. ristede pinjekerner
  • 1 lille håndfuld rucola
  • salt og peber

Sesam-svitsede rodfrugter

  • 2 gulerødder
  • 2 pastinakker
  • 4 spsk. sesamfrø
  • 1,5 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. grøn pesto
  • parmaskinke
  • 1 lille håndfuld rucola
  • salt og peber

Andet

  • Ristet rugbrød

Sådan gør du

Avocadocreme

  • Start med at dele avocadoen i to og tag kødet ud. Mos groft med en gaffel. Tilsæt limesaft, salt og peber og rør rundt
  • Hak de soltørrede tomater fint og bland dem i mosen og tilsæt  chiliflager og olivenolie og rør rundt igen
  • Rist pinjekernerne let på en tør pande indtil de begynder at poppe
  • Smør avocadocremen på det ristede rugbrød, drys med pinjekerne og pynt med rucola

Sesam-svitsede rodfrugter

  • Start med at skrælle gulerødder og pastinakker og skær dem i lange tynde skiver. Opvarm en pande med olivenolie og tilsæt rodfrugterne. Start med at svitse ved høj varme, skru derefter ned
  • Tilsæt nu sesamfrø og salt og peber
  • Rist rugbrødet, smør med pesto og læg et stykke parmaskinke derpå. Top med de svitsede rodfrugter og rucola.
    Så er frokosten serveret! Velbekom

Noter

Tip: Du kan også bruge rødbeder eller selleri!