Go Back

Tacos med krydret tunsalat

Forb. tid20 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid35 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Krydret tunsalat

  • 2 dåser tun
  • 1 rødløg, finthakket
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonaise
  • 1-1,5 dl ærter og majs
  • 1 tsk. karry
  • ½ tsk. garam masala
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • lidt citronsaft
  • salt og peber
  • 1 håndfuld grofthakket koriander

Lynsyltede rødløg

  • 1 rødløg, skåret i tynde ringe
  • 2 spsk. hvidvinseddike eller æblecidereddike
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. sukker
  • salt og peber

Derudover

  • tacos (se link øverst)
  • frisk salat, fx. hjertesalat
  • frisk koriander
  • citron

Sådan gør du

Krydret tunsalat

  • Dræn tunen for vand/olie og kom den i en skål. Kom alle andre ingredienser i skålen og smag til med salt, peber og citron.

Lynsyltede rødløg

  • Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.

Anretning

  • Fordel salat, tunsalat og lynsyltede rødløg i dine tacos og top med frisk koriander og servér med frisk citron.