Go Back

Cremet blomkålssuppe med kartoffel og parmesan

Forb. tid30 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid50 min
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 400 g blomkål, i små buketter
  • 400 g kartofler, skrællet og i tern
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 2-3 cm frisk ingefær, skrællet finthakket
  • ½ citron, saft og revet skal herfra
  • revet muskatnød (kan undlades)
  • 6-8 dl hønsebouillon eller grøntsagsboullion
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 30 g frisk parmesan, revet
  • salt og peber
  • krydderurter (her persille og purløg)
  • evt. bacon
  • evt. brød
  • evt. grønkål

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær blomkål i mindre buketter. Tag en håndfuld fra af de pæneste og skær dem i 1 cm. tykke skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie og pres ét fed hvidløg over. Riv også frisk parmesan over og afslut med at drysse med salt og peber. Bag i ovnen i ca. 10-15 minutter, eller til de er gyldne.
    OBS: hvis du ønsker lidt ekstra pynt, kan du også smide en håndfuld grønkål på bagepladen.
  • Find en gryde og sautér løg og hvidløg i lidt olivenolie. Tilsæt citronskal, citronsaft, muskatnød og ingefær. Lad det steget et par minutter.
  • Skær kartofler i tern og kom dem i gryden sammen med resten af blomkålen. Lad det stege med i ca. 5 minutter og overhæld så med hønsebouillon. Start med at tilsætte 6 dl.
  • Lad det simre under låg ved middel varme i ca. 12 minutter, eller til kartofler og blomkål er møre. Blend med en stavblender og tilsæt så fløde og evt. mere bouillon, så du får den ønskede konsistens.
  • Riv resten af parmesanen i suppen og smag til med salt, peber, muskatnød og citronskal.
  • Pynt med de bagte blomkål/grønkål samt krydderurter, bacon og brød.