Go Back

Små butterdejstærter med pikant, feta og tomat

Forb. tid15 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid35 min
Antal: 6 stk

Ingredienser

Fyld

  • 1 plade butterdej
  • 1 rødløg, skåret i tynde ringe
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 4-5 stk. brune champignon, i skiver
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • krydderier efter eget valg (jeg brugte chili og timian)
  • en god håndfuld cherrytomater, i halve
  • frisk basilikum
  • 3-4 spsk. pikant ost eller anden flødeost
  • 1 god håndfuld fetaost, smuldret
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Rul butterdejen ud og lad den blive på bagepapiret. Læg den på en bageplade og skær 6 firkanter ud.
  • Rids med en kniv rundt i kanten, ca. 1,5 cm. inde på dejen hele vejen rundt i hver firkant. Du skal ikke skære den helt igennem.
  • Pensel kanterne med sammenpisket æg og fordel pikantost på tærterne (hold kanterne fri).
  • Sauter løg og hvidløg på en pande med olivenolie og tilsæt også champignon, så de kan blive ristet med. Krydder med salt, peber, chili og timian (eller anden krydderi).
  • Fordel fyldet på tærterne og kom derefter tomat og feta på (hold kanterne fri).
  • Bag i ovnen i ca. 20 minutter, eller til kanterne er brune og sprøde.
  • Nyd dem lune og pynt med frisk basilikum.