Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær stokken af svampene, og placer hattene med bunden nedad på en bageplade med bagepapir.
Skær stokkene i små stykker og kom dem i en skål. Stil dem til side.
Bag hattene i ovnen i ca. 20 minutter og vend dem halvvejs. Dette gøres for, at noget af væsken trækkes ud af svampene (der er specielt meget væske i hattene, og ikke i stokkene).
Lad dem nu køle lidt af og brug så to gafler til at rive svampene fra hinanden, så det bliver til 'pulled portobello' (se billede).
Varm en pande op med olivenolie og sautér løg og hvidløg. Tilsæt så dine pulled svampe samt stokkene og lad dem stege med i lidt tid så de kan afgive lidt mere væske.
Tilsæt så krydderier og lad det stege nogle minutter, hvorefter du tilsætter barbecuesaucen.
Lad det simre i 5-10 minutter. Rør undervejs og smag til med salt og peber.