Go Back

Bønnegryde med bagt sellerimos

Forb. tid25 min
Tilb. tid35 min
Bagetid15 min
Samlet tid1 t 15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Sellerimos

  • 700 g selleri, skrællet og skåret i tern
  • 300 g kartoffel, skrællet og skåret i tern
  • 1 spsk. smør
  • 1 tsk. salt

Bønnegryde

  • 1 løg, finthakket
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • 1 spsk. stødt mild paprika
  • 1 tsk. stødt chili
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. karry
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 400 ml grøntsagsbouillon
  • 2 dl røde linser
  • 1 spsk. worcestershire sauce (kan undlades)
  • 2-3 gulerødder, i tern
  • 1 peberfrugt, i tern
  • 90 g frisk spinat, grofthakket
  • 1 dåse sorte bønner (240 g drænet vægt)
  • lidt revet parmesan eller mozzarella (kan undlades)
  • frisk persille til topping

Sådan gør du

Sellerimos

  • Kom selleri- og kartoffeltern i en gryde med vand og salt. Kog til det er mørt og si derefter vandet fra.
  • Tilsæt en spsk. smør og brug en gaffel, stavblender eller andet til at mase kartoffel og selleri til mos. Smag til med salt.

Bønnegryde

  • Sauter løg i en gryde med olie og brun krydderierne af så det dufter dejligt.
  • Tilsæt hakkede tomater, linser og halvdelen af grøntsagsbouillonen.
  • Lad saucen simre under låg i ca. 30 minutter. Tilsæt resten af vandet undervejs og rør ofte i det, så det ikke brænder på. Lav nu dine grøntsager.
  • Sauter gulerod i lidt olie på en pande i et par minutter og tilføj derefter perfrugt.
  • Smid også spinaten på panden og lad den falde sammen, inden du blander det hele i gryden.
  • Når linserne er kogt ind, smid da gulerod, peberfrugt, spinat og bønner i gryden og lad det hele blive varmet godt igennem. Smag til med worcestershire sauce, salt og peber.
  • Find et ildfast fad og fordel bønnegryden i bunden efterfulgt af et lag sellerimos. Top med revet ost og bag så i ovnen ved 200 grader (grillfunktion) i 10-15 minutter eller til mosen får en sprød skorpe.
  • Nyd retten med frisk persille.