Go Back

Tomatrisotto med blomkål og chorizo

Forb. tid15 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid40 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • smør eller olie til stegning
  • 400 g risottoris
  • 2 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 150 g champignon, grofthakket
  • 300 g blomkålsris (finthakket blomkål)
  • 2 dl hvidvin
  • ca. 9 dl hønsebouillon (1,5 terning)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure
  • ½ citron, saften herfra
  • 150 g chorizo i små tern (eller bacon eller anden pølse)
  • 80 g frisrevet parmesan (gem lidt til topping)
  • frisk basilikum
  • 150 g cherry tomat
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Sauter løg og hvidløg i en gryde med godt med smør (eller olie). Tilsæt champignon efter lidt tid og lad det stege med efterfulgt af blomkålssris.
  • Tilsæt risottorisene og lad dem stege med et par minutter inden du tilsætter vinen. Lad vinen fordampe helt væk og tilsæt så tomatpure, hakkede tomater og citronsaft.
  • Tilsæt nu hønsebouillon lidt ad gangen og spæd til efterhånden som det fordamper. Det tager ca. 25 minutter ved middel varme - risene må gerne stadig have lidt bid. Rør i det ofte!
  • Svits nu chorizoen på panden, (du behøver ikke bruge fedtstof) så det bliver dejligt sprødt.
  • Kort inden din risotto har den rette konsistens, tilsætter du parmesan, finthakket basilikum og chorizo.
  • Smag til med salt og peber og pynt med cherrytomater, basilikum og parmesan.