Go Back

Minipizzaer med chorizo og spinatfyld

Forb. tid10 min
Tilb. tid10 min
Hævetid1 t
Samlet tid1 t 20 min
Antal: 8 stk

Ingredienser

Pizzadej

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 200 g durum mel
  • 200 g tipo 00 hvedemel (eller normal hvedemel)

Spinatfyld

  • 100 g helbladet spinat, frisk eller fra frost
  • 2 fed hvidløg, presset
  • olie til stegning
  • salt og peber

Ideer til toppings

  • grøn pesto
  • mozarella ost
  • chorizo
  • kartoffelskiver
  • champignon
  • rødløg
  • chilliflager
  • frisk basilikum

Sådan gør du

Pizzadej

  • Rør gær, vand og salt sammen i en røremaskine eller i en skål. Tilsæt olie.
  • Tilsæt mel lidt ad gangen og hold igen til sidst, og tilsæt til mel indtil dejen er smidig. Du skal måske bruge lidt mere mel.
    Har du en røremaskine, tilsæt da mel til dejen slipper siderne men stadig har fat i bunden. Rør dejen godt sammen i 5-10 minutter ved mellem hastighed.
  • Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. en time.

Spinatfyld

  • Varm en pande op til middel varme og kom olie på. Tilsæt spinat og 2 fed presset hvidløg. Lad det svitse sammen i 3 minutter eller til spinaten er faldet sammen.

Anretning

  • Tænd ovnen på 230 grader.
  • Brug en kniv eller dejhakker til at lave 8 klumper dej. Form dem til boller og rul dem derefter flade med en kagerulle.
  • Smør dine pizzabunde med et tyndt lag pesto og smør ikke helt ud til kanten (så får du en dejlig sprød kant). Kom heller ikke resten af fyldet ud på kanterne!
  • Fordel små klumper af mozarella på bunden sammen med et par skefulde af din spinatfyld.
  • Fordel også chorizo, rødløg, kartoffel, champignon på bundene og afslut med at drysse med chiliflager. Lav evt. to forskellige slags pizzaer som på billederne.
  • Bag i ovnen, én plade ad gangen ved 230 grader i 10-12 minutter.
  • Nyd dem lune med frisk basilikum.