Start med at fordele din tærtedej i en tærteform.
Snit løg, hvidløg og porrer og svits dem på panden i lidt olie, til de bliver bløde. Fordel det i bunden af dejen.
Pisk æg og ricotta sammen en en ensartet masse (den må gerne være lidt tyk) og tilsæt lidt salt og peber. Hæld også det i tærtebunden.
Skyl og skræl squash, gulerod, rødbede og pastinak og lav lange bånd af grøntsagerne med en kartoffelskræller. Rul dem stramt til små grøntsagsruller. Sæt rullerne i tærten i takt med at du laver dem færdige. Sæt dem tæt samme, og fordel dem over hele tærten.
Pensl toppen af rullerne med olie og drys med salt, peber og tørret chilli.
Bag i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, eller til den er fast og gylden.