Go Back

Sprøde surdejsboller

Forb. tid40 d
Tilb. tid20 d
12 t
Ret: #Bagværk
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 100 g surdej
  • 5 dl vand
  • 150 g Valsemøllen Groft Rugmel
  • 450 g Valsemøllen Økologisk Manitoba Hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. honning

Sådan gør du

  • Start med at røre gær, honning og surdej ud i lunkent vand til det er fri for klumper.
  • Tilsæt de to slags mel lidt efter lidt samt salt og rør dejen godt sammen. Har du en røremaskine, så rør ved mellem til høj hastighed i 8 minutter.
  • Lad dejen hæve i skålen tildækket med et fugtigt viskestykke i 30 minutter på køkkenbordet inden du sætter den i køleskabet natten over (eller 12 timer). Inden du skal bage dine boller, tag da dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet i 1-2 timer.
  • Tænd ovnen på 250 grader. Vend forsigtigt dejen ud på en meldrysset bord, så dejen ikke mister sine luftbobler. Skær dejen ud i 12 stykker og fold dejen ind mod midten fra begge sider. Læg dem med folderne ned af på en bageplade med bagepapir. Brug evt. en dejskærer, så dejen spændes op, når du skærer dejen ud.
  • Drys bollerne med mel, og lad dem hæve i 10 minutter.
  • Sæt bollerne i ovnen, og stænk et halv glas vand ind i ovnen så der dannes damp. Bag bollerne i 10 minutter, og sænk nu temperaturen til 230 grader og bag dem yderligere i 10 minutter. De må gerne få en del farve, så de bliver dejlig sprøde! Afkøl på en bagerist.