Go Back
Udskriv
4 fra 1 stemme

Japansk Ramen suppe med kylling og grønt

Forb. tid15 min
Tilb. tid15 min
Antal: 2 sultne personer

Ingredienser

Suppe

  • 12 dl grøntsagsbullion
  • 1-2 spsk. friskrevet ingefær
  • 3 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. østerssovs
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk. frisk chili, finthakket (vurder mængden efter smag)
  • 1 lime, saften herfra

Fyld

  • 200 g nudler (alle slags kan bruges)
  • 200 g kyllingebryst (kan undlades)
  • 2 peberfrugter, i strimler
  • 70 g champignon, hakket
  • 100 g forårsløg, i strimler
  • 100 g sukkerærter
  • frisk koriander
  • 2 æg, smilende
  • 1 lime, i skiver
  • evt. sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog grøntsagsbouillon op i en gryde og tilsæt soyasauce, østerssauce, presset hvidløg, ingefær, chili og saften fra en lime. Lad det koge op kort og lad det derefter stå i 5 minutter ved middel varme.
  • Snit alle grøntsager (undtagen koriander) i passende størrelser (evt. tynde strimler), og tilsæt det til suppen. Lad simre i 10 minutter under låg.
  • Kog nudlerne efter anvisning på pakken og lad dem dryppe af inden du kommer dem i suppen.
  • Kog dine æg i 7 minutter så de bliver smilende og skær dem over i halve. 
  • Steg kyllingen i lidt olie og kryder med salt og peber. Skær i strimler. 
  • Du er nu klar til at anrette! Find to skåle og start med at komme nudler og kylling i. Overhæld med suppen og pynt med frisk koriander og sesamfrø.
  • Nyd retten varm og smag evt. til med salt og peber.