Go Back

HOTDOG DELUXE

Antal: 8 stk

Ingredienser

Pølsebrød

  • 25 g gær
  • 250 ml lunkent vand
  • 1 spsk. olie
  • ½ tsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 400 g hvedemel
  • 200 g durummel
  • 175 g spinat
  • 1 sammenpisket æg
  • sesamfrø

Syltede rødløg

  • 3 store rødløg (300 g)
  • 3 dl lagereddike
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. honning
  • lidt peber

Syltede agurker

  • 1 agurk
  • 2 dl lagereddike
  • 75 g sukker
  • lidt salt og peber
  • ½ dl kogende vand

Hjemmelavede ristede løg

  • 2 store løg
  • 4 spsk. hvedemel
  • 2 dl olie

Hjemmelavet ketchup

  • 500 g tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 2 spsk. brun farin

Grønskålssalat

  • ½ bundt frisk grønkål
  • 1 dl græskarkerner
  • 2 håndfulde blåbær
  • 1 æble
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 1 tsk. honning
  • salt og peber

Sådan gør du

Pøsebrød

  • Rør gær og lunkent vand sammen og tilsæt derefter diverse slags mel, olie, sukker, salt og spinat (bruger du frossen spinat, sørg da for at presse al vandet fra)
  • Brug en røremaskine og rør rundt ved mellem hastighed i 10 minutter til dejen slipper siderne, men stadig sidder fast i bunden. Brug ellers en håndmixer. 
  • Lad dejen hæve på et bord med mel i 10 minutter.
  • Form nu 8 pølsebrød og kom dem på en bageplade og lad dem efterhæve i 30 minutter tildækket. 
  • Pensel med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bag i ovnen ved 200 garder varmluft i 15-18 minutter. 

Syltede rødløg

  • Skær rødløgene i tynde skiver og kom dem i en gryde sammen med vand, eddike og peber.
  • Kog kort op og lad det derefter stå ved svag varme i 5 minutter. 
  • Lad dem køle af og kom dem i en tæt beholder. Lad dem stå et par timer inden servering. 

Syltede agurker

  • Rør sukker og salt ud i det kogende vand og tilsæt derefter eddiken samt salt og peber. 
  • Skær agurken i tynde skiver og kom dem i en beholder. Hæld væsken over og luk beholderen til og lad den stå et par timer inden servering. 

Ristede løg

  • Skær løg i tynde løgringe og kom dem i en pose sammen med hvedemel. 
  • Bland godt rundt og varm nu panden op med olie. 
  • Steg løgene lidt af gangen så de ikke klistrer sammen. Tag af panden når de er brune. 
  • Læg dem på et stykke køkkenrulle og lad dem køle af så de bliver sprøde. 

Hjemmelavet ketchup

  • Skær tomat, løg og hvidløg ud i grove tern og læg dem i et ildfast fad sammen med tomatpure og brun farin. Rør det godt rundt og bag i ovnen i 20 minutter ved 250 grader. 
  • Lad det køle af, og blend derefter til du får en ketchup med den rette konsistens. 

Grønkålssalat

  • Snit grønkål og æble fint og kom det i en skål med blåbær. 
  • Rist græskarkerner på panden og lad dem køle af imens du laver dressingen. 
  • Bland olie, eddike, honning, sennep, salt og peber og hæld over salaten og top med de ristede gæskarkerner. 

HOT DOG DELUXE

  • Steg pølserne på panden, jeg brugte kyllingepølser, og gå nu i gang med at bygge din hot dog deluxe!
  • Smør sennep og din hjemmelavede ketchup i bunden, smid derefter pølsen i, og slut af med at toppe med syltede rødlog, syltede agurker og ristede løg. Nyd den sammen med din grønkålssalat. Velbekom!