Vaffelkage med hindbærcreme og bær

Vaflerne på billedet ovenover er er lavet med en Valsemøllens vaffelblanding, hvor jeg blot har tilsat en smule kakaopulver, for at give dem en lækker chokoladesmag. Det er super nemt! Sidder du ikke inde med sådan en, kan du nem bage dine egne vafler. Det har jeg gjort på billedet nederst, hvor jeg har tilsat en banan til dejen for at gøre dem ekstra tykke. Al efter hvor høj/tyk du ønsker dine vafler, skal du måske gange vaffel dejen en halv eller hel op! Hindbærcremen er lavet på flødeskum og cremefraiche, hvor det søde blandes med det syrlige – det er mums!
Vaffelkage med hindbærcreme og bær
Antal: 6 personer
Ingredienser
Vafler ala brødblanding Valsemøllen
- 1 pakke Valsemøllen Vafler
- 3 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. vaniljesukker
Hjemmelavede kakaovafler med banan (gang evt. en halv gang op al efter hvor tyk du ønsker dine vafler)
- 1 banan
- 200 g hvedemel
- 2 æg
- 3 dl mælk
- 3 spsk. sukker
- 2 spsk. kakaopulver
- 1,5 tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- smør til stegning
Hindbærcreme
- 1/4 l piskefløde
- 2 dl cremefraiche 38%
- 1 spsk. vaniljesukker
- 2 spsk. flormelis
- 200 g hindbær (frossen)
Pynt
- friske hindbær og blåbær
- mørkt chokolade, finthakket
- flormelis
Sådan gør du
Hjemmelavede kakaovafler med banan
- Mos bananen med en gaffel og kom den i en skål.
- Tilsæt æg, hvedemel, mælk, bagepulver, kakaopulver, salt og sukker og rør rundt med en elpisker.
- Opvarm vaffeljernet og smør den med fedstof. Bag vaflerne – brug ca. 1dl. dej pr. vaffel.
- Lad vaflerne køle helt af inden du kommer hindbærcreme på.
Hindbærcreme
- Lad hindbærrene tø lidt op og mas dem med en gaffel i en skål.
- Tilsæt flormelis, creme fraiche og vaniljesukker.
- Pisk fløden til let skum og vend den i hindbærblandingen.
Sammensætning
- Start med en vaffel og fordel hindbærcreme derpå. Fortsæt til du ikke har flere, og afslut med creme. Top med friske bær og chokolade. Drys evt. med flormelis.

