Surdejspizza på den nemme måde

Surdejspizza på den nemme måde. Er det muligt tænker du måske? Svaret er faktisk ja, hvis du bruger en surdejsbrødblanding fra Valsemøllen. Sagen er nemlig den, at jeg eeeelsker bagværk med surdej, men jeg er endnu ikke lykkedes helt med min egen surdej (det kræver lidt tålmodighed, som desværre ikke er det jeg har mest af..:)) Derfor er det altså tiptop smart og nemt med denne brødblanding. Som fyld brugte jeg mascarpone, kartoffel, champignon og chorizo, men det er blot et forslag! Opskriften og video af hvordan du laver din surdej med brødblandingen, kan du finde HER. Er du mere til en normal pizza, spå se min favorit opskrift på det HER. Det var alt herfra, god dag til jer:)
Surdejspizza på den nemme måde
Antal: 4 personer
Ingredienser
Surdejsbund
- 1 pose Valsemøllen Surdejsboller (brødblanding)
- 1 brev Valsemøllen tørgær (7 g) svarer til 25 g frisk gær
- 675 (6 3/4 dl) g vand, lidt koldere end lunkent (25°C)
- Godt med mel til at drysse bordet med
Ideer til toppings
- mascarpone ost (i stedet for tomatsauce)
- kartofler, i tynde skiver
- champignon, i tynde skiver
- chorizo, i tynde skiver
- frisk timian eller rosmarin
- flagesalt
Sådan gør du
Surdejsbund
- Følg linket til Valsemøllens hjemmeside øverst under billedet og se hvordan du laver din dej. Brug gerne videoen inde på deres hjemmeside, den er alle tiders! Husk at den skal hæve natten over!
- Når du når til punktet hvor du skal forme dine boller, form da i stedet små pizzabunde. Drys med mel og brug da fingrene til at trække/forme dejen.
- Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn.
- Smør et tyndt lag mascapone på bundene og fordel derefter kartoffel efterfulgt af champignon og chorizo på pizzaerne. Lad vær med at komme fyldet helt ud til kanterne, så får du en fin sprød kant!
- Skru nu ned for varmen til 230 grader og stænk et lille glas vand ind i bunden af ovnen så der dannes vanddamp. Bag dine pizzaer én plade ad gangen i 15-18 minutter.