Sommersalat med nye kartofler, radiser og hvidløgsristede svampe

Hej med jer! I går stod menuen på denne sommersalat med nye kartofler, radiser, friske bønner, og en blanding af hvidløgsristede svampe, aubergine og løg. Alle grøntsager har jeg fået i en økologisk grøntsagskasse fra GRIM. I kassen er der en masse lækker (og finurlig formet) frugt og grønt som ellers skulle være smidt ud grundet urimelige skønhedsstandarder – fiks ik? Hvis du kunne tænke dig en grøntsagskasse og hoppe med på den grønne vogn, kan du med rabatkoden EMMAOLSENDK få 20% discount på din første kasse. Hav en dejlig weekend!
Sommersalat med nye kartofler, radiser og hvidløgsristede svampe
Antal: 4 personer
Ingredienser
Salat
- 500 g nye kartofler
- 150 g radiser
- 200 g friske bønner
- frisk salat
- 1 aubergine
- 150 g svampe (kanteraller, champignon, portobello)
- 1 rødløg
- 2 fed hvidløg
- olie til stegning
- salt og peber
- frisk dild
- frisk purløg
Dressing
- 1,5 spsk. dijonsennep
- 3 spsk. æblecidereddike
- 3 spsk. olivenolie
- 2 tsk. honning
- 3 spsk. creme fraiche
- salt og peber
Sådan gør du
Salat
- Vask kartoflerne og kog dem møre i vand med lidt salt. Lad dem køle af efterfølgende og skær dem i halve.
- Skær rødløg i tynde ringe. Skær også aubergine i tynde skiver og riv svampene i mindre stykker. Rist det hele på en pande med olie, salt og peber. Læg til side på en tallerken.
- Kom de friske bønner i en gryde, og kog dem i 3-5 minutter til de er møre, men stadig har bid. Skær enderne af.
- Skær radiser i tynde skiver og læg dem i et fad sammen med frisk salat.
- Fordel også kartofler, bønner, de ristede svampe, aubergineskiver og løg i fadet.
Dressing
- Bland alle ingredienser i en skål og smag til med salt og peber. Hæld den over salaten.
