Bagværk,  Søde sager

Sommermuffins med mango og mascarpone creme

Så er der dælen dytme muffins med mango og mascarponecreme – perfekt til vejret! Dejen er lavet med mandler, citron og frisk mango, og så er cremen lavet på en bærpuré og mascarpone. Opskriften har jeg fundet på boghylden hos min kære svigermor. Bogen hedder “Lolas cupcakes”, og den kan varmt anbefales! God lørdag til jer!

Sommermuffins med mango og mascarpone creme

Antal: 12 stk

Ingredienser

Muffins

  • 125 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 125 g mandler, helt finthakket/kværnet
  • 75 g smør, i tern ved stuetemperatur
  • 125 g flormelis
  • 2 æg
  • ½ citron, skallen revet herfra
  • 3/4 dl creme fraiche
  • 100 g frisk mango, finthakket
  • evt. friske bær til pynt

Mascarponecreme

  • 110 g blåbær (fra frost)
  • 90 g hindbær (fra frost)
  • 100 g jordbær (fra frost)
  • 200 g flormelis
  • 600 g mascarpone

Sådan gør du

Muffins

  • Forvarm ovnen til 180 grader. Si mel og bagepulver sammen i en skål og rør mandlerne i.
  • Kom smør og sukker i en anden skål og pisk det lyst og luftigt med en håndmixer. Tilsæt citronskal og æggene et ad gangen og rør godt.
  • Hæld de tørre ingredienser i skålen med smør og sukker, og tilsæt også creme fraiche. Pisk ved lav hastighed og vend så mangostykkerne deri.
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i 20-25 minutter. Lad dem køle helt af inden du pynter dem.

Macarponecreme

  • Kom alle bær og sukker i en gryde få det til at simre ved middel varme. Fortsæt i 25-35 minutter, til det er tyknet, Lad det køle helt af og blend så til en puré.
  • Kom mascarpone i en skål og hæld purén i lidt ad gangen imens du rører forsigtigt. Sæt cremem på køl i ca. 30 minutter, eller til den er fast nok til at sprøjte ud.
  • Kom cremen i en sprøjtepose og fordel den over dine muffins. Pynt med friske bær.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering