Bagværk,  Frokost & aftensmad

Små foccacia med fyld

Sidder duog grubler over hvad du mon skal bage på sådan en høhellig søndag som denne? Bare rolig, jeg har dig! Små foccacia brød med forskelligt fyld? Jeg har brugt en masse hvidløg, kartofler, rødløg, oliven, tomat og selvfølgelig rosmarin. Brug dem som tilbehør til aftensmaden, i madpakken eller spis dem lige som de er. Det var alt herfra, god dag til jer!

Små foccacia med fyld

Forb. tid20 min
Tilb. tid20 min
Hævetid1 t 30 min
Samlet tid2 t 10 min
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 4 dl vand
  • 100-150 g durummel
  • 400 g tipo 00 hvedemel
  • 3 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. sukker
  • 1 tsk. salt

Fyld

  • ½ dl olivenolie
  • 1 håndfuld frisk rosmarin, finthakket
  • 3 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 håndfuld cherrytomater, i halve
  • 1 stor kartoffel, i tynde skiver
  • rosmarin til pynt

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt så olie, salt og sukker.
  • Tilsæt durum mel (100 g) og tilsæt derefter tipo 00 hvedemel lidt ad gangen.
  • Rør til dejen er blød og smidig og tilsæt evt. de sidste 50 g durummel, hvis den er for klistret.
  • Lad dejen hæve under et rent viskestykke i skålen i 1 time.
  • Hæld dejen ud på et bord og del den i 8 stykker og form dem til flade runde brød. Lad dem efterhæve på bageplade med bagepapir i 30 minutter.

Fyld

  • Bland olie, hvidløg, rosmarin, salt og peber i en skål.
  • Tryk huller i dejen med fingrene og pensel med olieblandingen.
  • Fordel fyldet (kartofler, tomat, oliven, feta) på brødene som du vil og drys med flagesalt og frisk rosmarin.
  • Bag i ovnen ved 220 grader almindelig ovn i ca. 20 minutter.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering