Lav en stor portion pulled chicken og frys den ned. Kan også bruges i tacos eller buddha bowls.
Holdbarhed: Pulled chicken holder sig i køleskabet i op til 3 dage i en lufttæt beholder. Coleslawen holder sig 2 dage på køl — men er bedst samme dag.
Frysning: Pulled chicken egner sig perfekt til frysning. Optø den i køleskabet natten over og varm den op i en pande med lidt vand eller BBQ-sauce. Coleslaw kan ikke fryses.
Se min opskrift på lynsyltede rødløg.
Tilberedning
Pulled chicken
Rens kyllingen for fedt og eventuelle sener og læg den i en gryde. Dæk med koldt vand og bring det i kog.
4 kyllingebryster
Skru ned til middel varme og lad kyllingen simre i 12–15 min., til den er helt hvid hele vejen igennem (ingen lyserød kerne). Skær over på den tykkeste del for at tjekke.
Tag kyllingen op og lad den køle af i ca. 5 minutter, så du ikke brænder fingrene. Brug derefter to gafler til at rive kødet fra hinanden i lange trevler.
Kom brun farin, paprika, spidskommen, koriander, løgpulver, hvidløgspulver, chiliflager, salt, peber og brun farin i en skål og rør det godt rundt.
Varm olivenolien op på en dyb pande ved middel varme. Tilsæt krydderiblandingen og rør rundt i ca. 30 sekunder, til krydderierne begynder at dufte — de må ikke brænde på.
2 spsk. olivenolie
Tilsæt den trevlede kylling, saften fra limen og BBQ-sauce og rør det godt rundt.
1 lime, 4 spsk. BBQ-sauce
Lad det hele simre (boble stille og roligt) i ca. 5 min.. Hvis pulled chicken'en virker for tør, tilsæt da lidt vand ad gangen til du er tilfreds med konsistensen.
½ dl vand
Smag til med ekstra lime, BBQ-sauce, salt og peber.
Coleslaw
Snit hvidkålen i tynde strimler (ca. 2–3 mm brede) og riv gulerødderne groft på et rivejern.
½ hvidkål, 2 gulerødder
Kom creme fraiche, mayonnaise, æblecidereddike, dijonsennep, honning, groft salt og friskkværnet peber i en skål.