Brug gerne hænderne til at forme dejen, så du ikke presser alt luft ud af dejen.
Tipo 00 mel har et højt proteinindhold og gør derfor pizzaen ekstra sprød. Det kan købes i de fleste dagligvarebutikker.
Lav din egen hjemmelavede tomatsauce LINK. Det smager meget bedre end dem du kan købe og er supernemt! Brug ikke for meget pizzasauce, da det gør pizzaen blød.
Bruger du mozzarellakugler til din pizza så husk at presse vandet fra og dup den tør med køkkenrulle. Ellers risikerer du at pizzaen bliver våd.
Nyd pizzaen med al dit ynglingsfyld! Prøv fx min opskrift på kartoffelpizza og den simple pizza margarita.
Har du en pizzasten eller bagestål er det en god ide at bage den på den. Ellers brug en helt almindelig bageplade.
Tilberedning
Hæld lunkent vand i en skål eller røremaskine. Smuldre gæren i og rør sammen.
Tilsæt en smule af melet sammen med salt og olivenolie. Rør til du har en ensartet konsistens. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring. Ælt sammen ved mellem hastighed i ca. 10 minutter.
Drys lidt mel ud på køkkenbordet og lad dejen hæve under et rent viskestykke i ca. 60 minutter.
Del dejen i 4 og brug hænderne til at folde 4 pizzabunde.
Tænd ovnen på 250° almindelig ovnvarme. Bruger du ikke pizzasten eller bagestål så lad bare din bageplade stå i ovnen, så den også bliver forvarmet. Fyld pizzabundene med dit ynglingsfyld og bag i ca. 10 minutter eller til du har en sprød bund.