Citronskal kan sagtens undlades, hvis du ønsker en helt, simpel pandekage.
Prøv at tilføje 1 tsk. kardemomme til dejen for lidt mere smag.
Du kan sagtens lave dejen i forvejen og gemme i køleskabet. Dejen kan godt stå natten over - så skal du blot lige piske den sammen igen.
Hvis du vil gøre kagen lidt mere stabil, så brug små træspyd eller tandstikker til at stikke i kagen inden du smider det sidste lag på.
Du kan også lave kagen med chokoladeskum eller hindbærskum og fylde kagen med bananskiver.
Tilberedning
Pandekager
Kom sukker, vaniljesukker, kardemomme, salt, og og evt. revet citronskal i en skål. Pisk godt sammen og tilføj så mælk imens du pisker.
Sigt melen i skålen og pisk igen kort så dejen er ensartet og samlet.
Varme en slip-let pandekagepande op med lidt smør. Jeg bruger en pandekage pande med Ø: 24 cm.
Steg pandekagerne ved lav til middel varme til de bliver gyldne og får fine, brune pletter.
Der bliver 8-10 stk. al efter størrelse og tykkelse.
Vaniljecreme
Kom fløde, creme fraiche, vaniljesukker og flormelis i en skål. Pisk til en fast creme.
Sammensætning
Placer en pandekage på et fad efterfulgt at et tyndt lag hindbær marmelade og vaniljecreme. Fortsæt til du ikke har flere pandekager og afslut med creme på toppen. Det er en smagssag hvor meget hindbærmarmelade du vil have i kagen - måske det bare er på hver anden eller hver tredje pandekage.
Pynt med grofthakket chokolade og friske bær.
TIP! Hvis du vil gøre kagen lidt mere stabil, så brug små træspyd eller tandstikker til at stikke i kagen inden du smider det sidste lag på.