Du kan med fordel lave en stor portion og fryse noget ned til en anden gang. Lad retten køle helt af, og frys den i en lufttæt beholder. Optø i køleskabet natten over og varm op i en gryde ved svag varme — tilsæt evt. en lille smule vand hvis den er blevet for tyk.
Retten holder sig fint i køleskabet i 3-4 dage i en lufttæt beholder.
Prøv også at tilføje squash, peberfrugt eller spinat til retten.
Prøv min opskrift på hjemmelavede saltmandler.
Tilberedning
Dhal
Pres hvidløg og riv ingefær. Hak løget fint. Sæt det til side.
3 fed hvidløg, 3 spsk. frisk ingefær, 1 løg
Varm en stor gryde op ved mellemhøj varme og tilsæt olien. Tilsæt hvidløg, ingefær og løg og lad det svitse i ca. 3-4 minutter, til løgene er bløde og let gyldne.
2 spsk. olivenolie
Tilsæt karry, spidskommen, koriander, kardemomme og chiliflager og svits dem af i 1-2 minutter, til det begynder at dufte godt.
2 spsk. karry, 1 spsk. spidskommen, 2 tsk. koriander, ½ tsk. kardemomme, ½ tsk. chiliflager
Tilsæt grøntsagsbouillon, kokosmælk, røde linser og hakkede tomater.
Skær kartofler, gulerod og æble i tern og tilføj dem til retten.
4 kartofler, 2 gulerødder, 1 æble
Lad retten simre under låg i ca. 40-50 minutter, til linserne er helt bløde og retten har en tyk, cremet konsistens. Rør i gryden undervejs, så det ikke brænder på!
Smag din dahl til med salt og peber. Server med ris, frisk koriander, saltmandler, agurkefraiche (opskrift nedenfor) og naanbrød — og gerne et squeeze lime ovenpå!
Riv agurken groft og læg den i et rent viskestykke eller klem den i hænderne over vasken for at presse så meget vand ud som muligt — så bliver din agurkefraiche ikke for våd. Pres hvidløget.
1 agurk
Rør agurk sammen med hvidløg, græsk yoghurt og spidskommen.