Prøv også at tilføje hakkede valnødder eller hakkede mandler til dejen.
Grundet bananerne kan kagen holde sig lækre og friske i 3 dage. Opbevar den i en plastikpose eller lufttæt beholder. Derfor kan du også sagtens lave kagen dagen før.
Du kan også tilføje 50-100 g grofthakket chokolade til dejen. Det er lækkert.
Du kan også tilføje 100 g grofthakket chokolade til dejen.
Tilberedning
Banankage
Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
Smelt smøret og sæt det til side.
Mos bananerne med en gaffel.
Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk sammen til en luftig masse.
Sigt mel, salt og bagepulver i skålen. Kom også most banan og smeltet smør i skålen og vend det forsigtigt i dejen.
Hæld dejen i en rugbrødsform på ca. Smør formen med olie eller smør. Du kan også beklæde den med bagepapir.
Bag kagen i ovnen i ca. 50 minutter. Kagen er færdig når du kan stikke en gaffel eller grillspyd i dejen og der ikke kommer noget dej på. OBS: Alle ovne er forskellige, så måske din skal have lidt mere/midnre.
Lad kagen køle af i formen 10 minutter inden du vender kagen ud på en bagerist med bunden ned af.
Chokoladeovertræk
Smelt chokoladen over vandbad eller langsomt i mikroovnen.
Fordel chokoladen på kagen og lad den gerne dryppe lidt ned over kanterne. Brug en paletkniv eller bagsiden af en ske til at fordele den jævnt.