Brug evt. en færdiglavet omgang risotto som blot skal varmes op på en pande med lidt vand. Kan købes i Netto eller Rema 1000.
Husk, at risottoen skal være kølet helt af, ellers kan du ikke rulle den til en fast kugle!
Se fremgangsmåden i min videoopskrift i indlægget.
Tilberedning
Riv mozzarellaen fra hinanden til 10 små klumper.
Rul den afkølede risotto til en kugle (ca. 40-50 g pr. stk). Tryk den lidt flad og placer et stykke mozzarella i midten. Fold sammen og rul til en kugle. Fortsæt med resten af risottoen.
Kom mel, sammenpisket æg og panko i hver sin skål.
Dyp risottokuglerne i hhv. mel derefter æg og panko til sidst.
Varm en gryde op med olie. Olien skal være ca. 170 grader varm. Brug en hulsi til at sænke kuglerne ned i den varme olie. Friter kuglerne lidt ad gangen. De skal have ca. 5 minutter så de får en fin, sprød, brun overflade.
Lad dine kugler dryppe af på køkkenrulle.
Varm tomatsaucen op og krydder evt. med lidt krydderier al efter hvilken tomatsauce du bruger (fx basilikum, timian, salt og peber).
Fordel tomatsauce i en dyb tallerken og placer derefter to kugler ovenpå. Top med en klat chilimayo og drys med friskrevet parmesanost og finthakket persille.