Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den.
Dejen kan sagtens fryses ned.
Tilberedning
Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)
Tænd ovnen på 175° varmluft.
Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
220 g hvedemel, 100 g grahamsmel, 1 dl sesamfrø, 1 tsk groft salt
Skær det kolde smør i tern, og smuldr det i skålen. Saml dejen med koldt vand, og ælt den kort med hænderne, til den kan formes til en kugle. Lad være med at ælte den for meget!
150 g smør, 1 dl koldt vand
Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 min..
Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
Rul dejen ud til en cirkel mellem to stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen med bunden opad på dejen. Skær rundt om formen med en kniv, så der er ca. 2 cm dej til kanterne. Hold hænderne på midten, og vend forsigtigt formen og dejen om. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
Prik huller i dejen med en gaffel, så den ikke hæver under bagningen. Forbag dejen i ovnen i ca. 10 min..
Steg bacon på en pande ved mellemhøj varme, til det er sprødt.
150 g bacon
Hæld evt. lidt baconfedt fra, og steg derefter løg og hvidløg ved middel varme i ca. 3-5 min., til de er klare og bløde. Tilsæt timian, og lad det stege kort med.
Æggemasse
Pisk æg, hytteost og piskefløde sammen i en skål. Riv goudaosten, og rør halvdelen i.