Du kan sagtens lave dejen i forvejen og gemme i køleskabet. Dejen kan godt stå natten over - så skal du blot lige piske den sammen igen.
Ideer til fyld: syltetøj, nutella, is, flødeskum, creme fraiche, brun farin, karamelsauce, chokoladesauce, sirup, honning, friske bær og frugt.
Tilberedning
Kom æg, mælk, sukker, vaniljesukker, kardemomme og salt i en skål, og pisk det sammen. Sigt hvedemelet i, og pisk kort, til dejen er glat og uden klumper.
Varm en slip-let-pande op ved middel varme med lidt smør. Jeg bruger en pandekagepande på 24 cm. Hæld lidt dej på panden, og vip den rundt, så dejen fordeles i et tyndt lag. Steg den første pandekage på begge sider, til den er gylden med fine, brune pletter.
1 spsk smør
Steg resten af pandekagerne ved lav til middel varme, til de bliver gyldne og får fine, brune pletter.
Der bliver 8-10 stk. alt efter størrelse og tykkelse.